Handelsbetingelser

HANDELSBETINGELSER

Disse handelsbetingelser gælder for køb på f94shop.dk.

Forlaget 94
Nørre Alle 44 B
8000 Aarhus C

E-mail: forlaget94@forlaget94.dk

PRISER

Alle priser i webshoppen er angivet i danske kroner inkl. moms og andre afgifter, men ekskl. fragt og eventuelle leveringsgebyrer.

Priserne er dagspriser og kan ændres uden varsel.

Der tages forbehold for:

– trykfejl
– prisændringer
– udgåede varer
– leverancesvigt fra tredjepart

BETALING

Betaling kan foretages med Visa/Dankort.

Betaling kan også foretages ved bankoverførsel til kontonr. 5073-6444444. Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.

Der kan indgås kreditaftale efter særskilt aftale.

LEVERING

Varer bestilt i webshoppen leveres normalt inden for 2-3 hverdage, medmindre andet fremgår ved bestilling.

Fysiske varer sendes med GLS/Post Danmark eller anden relevant transportør.

Vi leverer til Danmark, Færøerne og Grønland.

Der er ikke fast fragtpris pr. ordre. Fragt beregnes og vises i forbindelse med bestilling.

DIGITALE PRODUKTER

Digitale produkter, herunder digitale bøger, leveres digitalt. Når ordren er betalt og gennemført, får du adgang til download eller digital adgang.

For digitale produkter gælder særlige vilkår for fortrydelsesret, fordi fortrydelsesretten kan bortfalde, når download eller adgang påbegyndes.

Se separat side for betingelser vedrørende digitale produkter:
https://f94shop.dk/handelsbetingelser/handelsbetingelser-for-digital-produkter/

14 DAGES FORTRYDELSESRET

I henhold til lov om forbrugeraftaler, herunder reglerne om fortrydelsesret ved fjernsalg, har du som forbruger som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret ved køb på nettet.

Fortrydelsesretten gælder for forbrugerkøb. Køb foretaget som led i erhverv, herunder køb foretaget af virksomheder, institutioner eller offentlige kunder via CVR-nummer, EAN-nummer eller tilsvarende erhvervsoplysninger, er som udgangspunkt ikke omfattet af den lovbestemte 14 dages fortrydelsesret.

Eventuel returnering eller ændring af erhvervskøb kan kun ske efter særskilt aftale med Forlaget 94.

For fysiske varer løber fortrydelsesfristen som udgangspunkt fra den dag, hvor du eller en person, du har valgt, modtager varen.

Hvis du har købt flere fysiske varer i samme ordre, men de leveres hver for sig, løber fristen som udgangspunkt fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Du skal give os besked om, at du ønsker at fortryde købet, inden fortrydelsesfristen udløber.

SÅDAN FORTRYDER DU ET KØB

Du kan meddele fortrydelse via vores digitale formular:
https://f94shop.dk/fortryd-koeb/

For at bruge formularen skal du indtaste:

– dit ordrenummer
– den e-mailadresse, du brugte ved købet

Når oplysningerne matcher en ordre, får du vist en begrænset oversigt over ordren. Her kan du bekræfte, at du ønsker at sende en fortrydelsesanmodning.

Når formularen er sendt, modtager du en kvittering på e-mail. Din fortrydelsesanmodning behandles manuelt af Forlaget 94.

Du kan også meddele fortrydelse skriftligt til:

Forlaget 94
Nørre Alle 44 B
8000 Aarhus C

E-mail: forlaget94@forlaget94.dk

Det er tilstrækkeligt, at du sender din meddelelse om fortrydelse, inden fortrydelsesfristen udløber.

RETURNERING AF FYSISKE VARER

Hvis du fortryder køb af en fysisk vare, skal varen returneres til:

Forlaget 94
Nørre Alle 44 B
8000 Aarhus C

Du skal returnere varen uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde købet.

Du betaler selv fragtomkostningerne ved returnering, medmindre andet er aftalt.

Bemærk: Pakker sendt pr. efterkrav modtages ikke.

Købet kan også fortrydes ved at nægte at modtage varen eller ved at aflevere varen personligt på ovenstående adresse efter forudgående aftale.

VARENS STAND, NÅR DU SENDER DEN TILBAGE

Du hæfter kun for en eventuel forringelse af varens værdi, hvis forringelsen skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.

Du må afprøve varen på samme måde, som du ville kunne gøre i en fysisk butik, men du må ikke tage varen i egentlig brug.

Hvis varen er brugt ud over dette, kan du ved fortrydelse få en del af eller intet af købsbeløbet tilbage, afhængigt af varens handelsmæssige værdi.

TILBAGEBETALING

Hvis du benytter din fortrydelsesret, tilbagebetaler vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder standardleveringsomkostninger.

Vi tilbagebetaler dog ikke ekstra omkostninger, der skyldes dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder.

Tilbagebetaling sker uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde købet.

Vi gennemfører tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre andet er aftalt.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller indtil du har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret.

REKLAMATIONSRET

Købelovens mangelsregler gælder for køb på f94shop.dk.

Når du handler som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret.

Afhængigt af den konkrete situation kan du have ret til:

– reparation
– ombytning
– pengene tilbage
– afslag i prisen

Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af forkert brug eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget manglen. Reklamerer du inden for to måneder efter, at du har opdaget manglen, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige fragtomkostninger.

Ved reklamation sendes varen til:

Forlaget 94
Nørre Alle 44 B
8000 Aarhus C

Når varen returneres, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt.

Bemærk: Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk at sende varen i forsvarlig emballage og at få en kvittering for afsendelse.

OPLYSNING OM KLAGEMULIGHEDER

Hvis du vil klage over dit køb, kan du kontakte os på:
forlaget94@forlaget94.dk

Hvis vi ikke finder en løsning, kan du indgive en klage til:

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

Du kan klage via Klageportalen for Nævnenes Hus:
https://kpo.naevneneshus.dk/

EU’s tidligere ODR-platform for online klager er lukket pr. 20. juli 2025. Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du finde information om forbrugerklager i EU her:
https://consumer-redress.ec.europa.eu/

Ved henvendelser om klager skal du angive vores e-mailadresse:
forlaget94@forlaget94.dk

PERSONDATAPOLITIK

For at du kan indgå aftale med os på f94shop.dk, har vi brug for følgende oplysninger:

– navn
– adresse
– postnummer og by
– telefonnummer
– e-mailadresse
– ordre- og betalingsoplysninger

Oplysningerne registreres med det formål at kunne behandle din ordre, levere varen, håndtere betaling, reklamationer, fortrydelse og bogføringskrav.

Personoplysninger opbevares som udgangspunkt i 5 år af hensyn til bogførings- og dokumentationskrav, hvorefter de slettes, medmindre der er et sagligt grundlag for længere opbevaring.

Den dataansvarlige er Forlaget 94.

Oplysninger afgivet til f94shop.dk videregives eller sælges ikke til uvedkommende tredjemand.

Som registreret har du ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning og indsigelse efter databeskyttelsesreglerne. Henvendelse vedrørende persondata kan ske til:
forlaget94@forlaget94.dk

COOKIES

På f94shop.dk anvendes cookies. Cookies anvendes blandt andet til at få webshoppen til at fungere, forbedre brugeroplevelsen og udarbejde statistik.

Du kan selv slette cookies fra din browser. Hvordan det gøres, afhænger af hvilken browser du bruger.

LOGSTATISTIK

Der benyttes logstatistik på f94shop.dk. Logstatistik anvendes til at få et statistisk billede af, hvor mange besøgende webshoppen har, hvordan webshoppen bruges, og hvor den kan forbedres.

Logstatistik anvendes kun med det formål at optimere f94shop.dk.